|
Agnes Grey (Anne Brontés roman fra 1847, blev udgivet sammen med Stormfulde Højder) er langt mindre kendt end Jane Eyre og Stormfulde Højder - og med god grund, for den er ikke spændende og epokegørende som litteratur betragtet.
Men som socialt dokument er den interessant, for den sætter fokus på guvernantens rolle dengang.
Et lavtlønsområde, hvor man oven i købet ofte blev mødt med ringe respekt. Måske med nogle af de samme problemer som læreruddannelsen i dag!
Ofte var guvernantejobbet middelklassepigens eneste mulighed for at forsørge sig selv på et tidspunkt, hvor ingen andre jobs stod åbne for kvinder fra denne klasse. Kvinder havde reelt meget få muligheder for at komme ud, og vi skal lige huske på, at universiteterne slet ikke stod åbne for dem - hverken i England eller herhjemme. Så småt var en læreruddannelse ved at blive stablet på benene i England, men at lærerjobbet var indbygget med konflikter behøver vi bare gå til Dickens for at konstatere: tænk blot på Mr. Headstone i Vor fælles Ven.
Romanen er meget selvbiografisk, og Anne var da også den af de tre skrivende Bronté søstre, der havde mest erfaring med at være guvernante. To gange kom hun ud, og hun havde vist nok en robusthed, som gjorde, at hun slap af sted med at undervise.
Romanen er realistisk of enkelt fortalt og skildrer den foragt og det hovmod, som den unge guvernante møder, da hun skal opdrage i første omgang to børn, der spejler hjemmets mangel på kultur.
Romanen ender "viktoriansk" lykkeligt, med ægteskab og forening. Der var dengang et massivt krav om "happy endings" i form af ægteskab (Reader - I married him!!) At Stormfulde højder sidder dette krav totalt overhørigt vidner om dets dybt originale karakter. Jane Eyres ukonventionelle adfærd og Rochesters respekt for hende er også temmelig ekceptionelt.
Fascinerende er det, at alle tre Bronté søstre skrev! På vores påskerejse Manchester - Yorkshire - York kommer vi til at beskæftige os med hele Bronté familien.
|
