“I’ve been leaving,
believing, I could find a better place, And all this time, You were right here”
Sådan synger Tina Dickow i sangen Copenhagen fra 2010, i en hyldest til
Danmarks lækreste (og eneste) hovedstad.
Her strømmer tusindvis af turister hvert år til, både fra andre dele af verden,
men også andre dele af Danmark, for at opleve de mange glæder og særværdigheder
som Danmarks juvel har at byde på.
Men det er nu særligt de kulinariske goder, der de seneste år har vagt stor
opsigt på verdensplan.
Uanset om du er typen der er til bistro-charme eller Michelin-stjerner, har
København et hav af restauranter, som vil kunne imødekomme din smag.
Nedenfor har vi samlet 3 af de mere spændende restauranter, der helt klart er
et besøg værd.
Sporvejen: Mad på farten
Det er ikke kun det nordiske køkken, der gør Københavns restauranter spændende. For visse restauranter, er det ikke kun maden men også indretningen, der skal lokke gæsterne til.
Hos byens burger bar “Sporvejen” finder du ikke blot en sød lille stemningsfyldt restaurant, men også én med særpræget charme. Hele interiøret er indrettet som en ægte gammeldags sporvogn, hvor gæsterne sidder på særligt indrettede sporvognssæder, placeret ved vognens vinduer.
Sporvejen bryster sig af altid at anvende friske råvare, og har et lille men udsøgt menukort, med fokus på kvalitet, frem for kvantitet: ”Hellere lidt men godt”.
Hos Sporvejen finder du et lækkert udvalg af burgere (hjemmelavede fra bunden!) og omeletter.
Llama: Alt det gode fra Peru og Sydamerika
Er du til det lidt mere luksuriøse er Llama måske stedet for dig.
Restauranten har lader sig inspirere af Peru, Argentina, Bolivia, Equador, Chile og Mexico, hvilket har ført til en bred vifte af forskellige udsøgte retter, som du ikke finder mange andre steder her i det mere kølige norden.
Deres menu består primært af cevicher, anticuchos, tacos og forskellige former for flammegrillet kød i den bedste sydamerikanske Asado-stil.
Udover dette byder de også på forskellige latinamerikanske drikkevarer, lige fra pisco til autentisk tequila.
Og så er interiøret et syn man ikke bør gå glip af, med alle de prangende farver og sjove gimmicks vi elsker, fra de lande der inspirere restaurantens menu og sjæl.
Laundromat Cafe: Få lidt god mad mens du… vasker dit tøj?
Ja, på ”Laundromat Cafe” kan man nyde et godt måltid eller få sig en kop kaffe, i en Cafe der er dekoreret fra top til tå som en amerikansk laundromat, med ægte vaskemaskiner og neonskilte. Cafeen har en helt unik atmosfære, og vaskemaskinerne er ægte: Så hvis du har en 10´er til overs efter du har bestilt dit måltid, kan du lige smide ferietøjet til vask og tørring.
En unik oplevelse, man vist ikke kan få nogle andre steder!
Stemning er hyggelig og der tilbydes et stort udvalg af hjemmelavet mad og kager, samt de mere gængse drikkevarer såsom juice, smoothies, milkshakes (American style), kaffe, te, vin og øl.
Cafeen har desuden et stort udvalgt af magasiner, aviser og bøger man kan låne mens man sidder og hygger sig, samt forskellige brætspil. Alt efter lokation, er der også legeområder til de mindste.