Det kan du lave på dine pendlerture

Går du også og funderer over, hvad du skal bruge dine mange pendlerture på? Mange mennesker i København skal hver dag pendle frem og tilbage på arbejde eller i skole. Og hvis du mangler nogle gode ideer til, hvad du kan lave på alle disse ture, er du kommet til den rette artikel. Læs med her og få nogle gode ideer.

Få læst nogle gode bøger

Er du også en af dem, som gerne vil have læst en masse bøger, men simpelthen ikke kan finde tid til det? Så kan det jo være, at du skal beslutte dig for at hellige dine pendlerture i tog eller bus til at få læst noget mere. Der findes mange apps til at læse bøger, hvis du ikke gider bære rundt på en fysisk en. Men der er altså noget skønt ved at læse i en god gammeldags bog, hvis du har mulighed for at have den med i tasken. Og folk vil helt sikkert synes det er virkelig imponerende, at du vælger at bruge din pendlertid med næsen i bøgerne i stedet for med næsen i telefonen.

Hvis du skal cykle eller gå

Hopper du også på jernhesten eller bruger dine ben, når du skal pendle frem og tilbage til arbejde eller skole? Men vil du stadig gerne have læst en masse gode bøger? Hvad så med at lytte til nogle gode lydbøger? Der findes også masser af gode hjemmesider og apps derude, hvor du kan finde gode lydbøger til dine pendlerture. På linket her kan du finde nogle gode gratis lydbøger, som kan forsøde dine ture på jernhesten eller via dine ben.

Ordne arbejdsmæssige ting

Hvem siger, at du ikke kan klare et par praktiske arbejdsmæssige ting på dine pendlerture? Du kan for eksempel starte din arbejdsdag lidt før, hvis du vælger at bruge tiden på at besvare mails eller arbejde på din computer. Det er for eksempel smart, hvis du har rigtig langt på arbejde og skal sidde længe i tog. Så kan du jo bruge tiden fornuftigt og få arbejdet en del, så du kan komme hjem i god tid til din dejlige familie igen.