Præsenter dine børn for kunst og kultur

Kunst og kultur er lærdom, dannelse og en måde at forstå verden på. Hvis du præsenterer dine børn for kunst og kultur allerede fra barnsben af, så giver du dem derfor et rigere sprog til at møde verden med. Når I på samme tid får mindeværdige oplevelser sammen, som er inspirerende og sjove, så er det bare med at lukke kulturen ind i hverdagen.  

Få kunsten ind med modermælken 

Det kan være en god ide at skabe et hjem, hvor kunsten indgår som et naturligt element. Det kan være, I lytter til musik sammen med det lille nye familiemedlem, eller det kan være igennem at nyde de smukke kunstmalerier, som pryder væggene. Heldigvis er det ikke sådan, at du behøver at tilhøre en magtfuld kunstelite for at få fingrene i et ægte oliemaleri. Mynewart tilbyder kunst malerier til priser, hvor alle kan være med også børnefamilierne.  

Brug derfor gerne noget tid til at finde noget fin kunst, som du kan dekorere børneværelset med, og giv dermed børnene kunsten ind med modermælken. Hvorfor ikke også lade børnene selv få lov til at prøve sig som kunstnere? Hvis du har lidt større børn, så er det en god øvelse at male malerier til forskellige typer musik. Hvad sker med form og farver, når I lytter til klassisk musik, og hvad sker, når I lytter til heavy metal? Det vil helt sikkert være en sjov oplevelse både for store og små.  

Kultur og kunst kan også være at tage de små mennesker med i teateret. Teateret er en levende kunstart med noget på hjertet. Det er derfor en underholdende, og meningsfuld, måde at præsentere de små børn for, hvad kunsten også kan. Kunstmuseer er også ofte værd et besøg, specielt der hvor man selv kan få lov til at prøve kræfter med de forskellige kunstarter. Børn er ofte begejstrede for museer, hvor man kan få lov til at sanse, opleve og eksperimentere. Det kan godt være en god ide at have dette i baghovedet, når I skal på kunstnerisk udflugt i weekenderne.  

Brug kunsten til at forevige familien 

Mynewart tilbyder ikke kun kunstmalerier med motiver fra andre kunstnere, du kan også bestille et håndmalet portræt af familien. Hvis du er kunstinteresseret og optaget af at formidle dette videre til dine børn, så er det oplagt, at du lader familien blive foreviget i en kunstners penselstrøg.  

Du har selvfølgelig selv indflydelse på, hvordan udtrykket i billedet skal være. Det kan være et fotografisk maleri, eller du kan vælge, at familien bliver fortolket med en mere kunstnerisk kant. Det at få lavet familieportrætter er blevet meget populært. Mange vælger at få det lavet som en hyldest til sin familie og som en personlig måde at bevare øjeblikket på. Det er også blevet en meget populær gaveide. Hvad med at årets julegave til bedsteforældrene er et maleri af familien? Det vil uden tvivl være en gave som indtager hæderspladsen i stuen igennem de kommende år.  

Et maleri er også en evighedsgave, da det er et levende øjebliksbillede, som man vil vende tilbage til igennem årene. Malerier går gerne i arv igennem generationer, og et familieportræt er derfor noget de nuværende og fremtidige arvinger vil sætte pris på.